Roskilde 2014 - En gammel nars perspektiv, part 1.
- Detaljer
- Oprettet: mandag, 14. juli 2014 14:24
- Skrevet af Spandx
Med akkreditering i hånden tog jeg mandag formiddag toget til Roskilde Festival for at smage lidt på årets indledende øvelser og deltage i Roskilde Local Skate Jam, den årlige samling af Roskilde locals og hangarounds. De sidste par år har Sidewalk støttet op om arrangementet, der for mig klart er det bedste skateboard arrangement på Roskilde Festivalen: For skatere, af skatere.
Fotograf: Da ingen af hof fotograferne tilsyneladende var til stede på årets festival og man åbenbart ikke kan stole helt på aftaler truffet over en fadøl foran scenen, er der ingen billeder på denne artikel. Så hvis du har nogle billeder du mener kan illustrere denne og efterfølgende artikler om årets festival så råb lige "HØJT"
Iron crewet var mødt talstærkt op, de lokale har virkeligt steppet deres game op efter at de har fået et ordenligt terræn og publikum var højlydte og veloplagte. At Iron crewet alle som én skatede for at vinde et armbånd til Morten Ruddersdal, den eneste i crewet uden et, gør kun Jonas ”Ginger” Büngers sejr så meget mere velfortjent. Dommerne var dybt korrupte, der kan ingen tvivl være om det; jeg snuppede en femteplads. Tak skal I ha’ drenge for et fedt bowl jam. Frost vandt fortjent best trick udover dobbeltsettet og den allestedsnærværende Diego Fiorrese snuppede præmien for dagens bedste allround skater.
Inden jeg måtte vende snuden hjem til København for et par dages arbejde og restituering, nåede jeg at fange Slöa Knivar i silende regnvejr. De trodsede vejret og formåede at fyre godt op under de små 100 mennesker der havde opstilling véd Rising scenen mandag aften. Sprødt klichetungt svensk punkrock, med en hysterisk skrigende kvinde i forgrunden. Alt i alt en ganske succesfuld opvarmning til hvad der skulle vise sig at være en episk Roskilde Festival.
Hvilke obskure stammeritualer, manddomsprøver og ydmygende situationer, der opstod mens jeg var fraværende fra campingpladsen, er jeg lykkeligt uvidende om. Men jeg så et billede på instagram af Guruen, der for gud ved hvilken gang, stod på en hånd på kanten af en afgrund(Man må håbe han bliver behørigt betalt for den slags). Imens hujede et publikum på eddikesyre, urinstøv og dårlige schawarmaer behørigt. Vedvarende rygter fastholder at netop eddikesyre, var det mest udbredte bevidsthedsindskrænkende stof på campingpladsen i år.
Torsdag, var det tid til igen at begunstige Roskilde Festivalen med min tilstedeværelse. Electric Wizard var første stop. Den gamle Grøn Scene, nu Arena, har alle dage været min favorit på Roskilde. Intimiteten under tag og med god plads til de halvstore band, bringer ofte det bedste frem i artisterne der får æren af at spille dér. Electric Wizard var ingen undtagelse.
Jeg fangede ryggen af Liars inden den stod på aftenens mest omtalte koncert, The Rolling Fucking Stones på Orange Scene. De er gamle, men var tydeligvis stoked over at komme tilbage til deres gamle scene. Manden i parykken og læderfjæset, stod i spidsen som altid og emmede af Rock’n’Roll, bedst af alt for mig var det blues jam Keith Richards og Ronnie Wood fyrede op under midt i settet, godt at se at hvide mænd kan spille blues. Så længe de bare er ældre end metusalem og har brugt det meste af 70’erne på stoffer.
Natten blev tilbragt under åben himmel, indtil et af de evigt forurende soundsystems på hjul vækkede mig klokken lort.